Nissen Pjok og den forsvundne risengrød

Oppe på loftet i det gule hus på Kirkevej, bag en lille, hemmelig dør ved skorstenen, boede en nisse, der hed Pjok. Han var ikke større end en mælkekarton. Han havde et langt, hvidt skæg, en rød hue med en dusk og et par små træsko, der sagde klonk-klonk, når han gik.

I det gule hus fik nissen sin risengrød lillejuleaften, for juleaften havde han alt for travlt. Hvert år den 23. december bar Lærke og hendes far derfor en skål varm risengrød op ad den stejle loftstrappe, med en stor, gul klat smør i midten. »Værsgo, nisse,« hviskede Lærke, og så listede de ned igen.

Pjok havde haft en lang dag. Han havde rettet stjernen på juletræet, talt gaverne to gange og pudset julekuglerne, så man kunne spejle sig i dem. Nu rumlede hans mave. Rumle-rumle-rumle. »Grød!« sagde han og gned sig i hænderne. Han gik klonk-klonk op ad loftstrappen til skorstenen, hvor skålen altid stod. Og så stod han helt stille.

Skålen var væk. Der, hvor den plejede at stå, var der kun en rund ring i støvet. »Hvem har taget min grød?« råbte Pjok, så skægget stod lige ud. Så trak han huen ned over det ene øje, sådan som han mente, at rigtige detektiver gjorde. »Det skal jeg nok finde ud af.«

Først listede han ned til katten Sofus, der lå i vindueskarmen i entréen. »Sofus,« sagde Pjok strengt. »Har du taget min grød?« Sofus gabte. »Mig? Jeg har ligget her hele aftenen. Jeg har slet ikke været oppe på loftet.« Men i hans lange knurhår hang der et lille, gråt spindelvæv. Og spindelvæv, det findes kun ét sted i hele huset. »Hmm,« sagde Pjok.

Så gik han ud i køkkenet til musen Mille, der boede i et hul bag komfuret. »Mille,« sagde Pjok. »Har du taget min grød?« Mille rystede så hurtigt på hovedet, at ørerne flagrede. »Mig? Jeg er alt for lille til at bære en hel skål grød. Se bare mine små poter!« Det var rigtigt nok. Men bag hendes venstre øre sad der et enkelt, hvidt riskorn. »Hmm hmm,« sagde Pjok.

Til sidst gik han ind i stuen, hvor hunden Rufus lå i sin kurv ved brændeovnen. »Rufus,« sagde Pjok. »Har du taget min grød?« Rufus ville så gerne sige nej. Han prøvede virkelig. Men hunde er ikke gode til at lyve. Halen begyndte at logre. Den logrede og logrede, så hele kurven rystede. »Nej,« sagde Rufus. »Måske. Altså ... nej?«

»Hmm hmm HMM,« sagde Pjok. Spindelvæv i knurhårene. Et riskorn bag øret. Og en hale, der ikke kunne holde op med at logre. Så løftede han næsen og snusede. Det duftede af noget varmt. Noget med smør og kanel. Og duften kom fra den anden side af brændeovnen.

Pjok kiggede om bag ovnen. Og dér, på en lille pude, stod hans skål. Grøden dampede, og midt i den lå den største klat smør, han nogensinde havde set, drysset med kanelsukker. Sofus kom listende, Mille kravlede frem, og Rufus logrede, så han nær væltede. »Glædelig lillejuleaften!« råbte de alle tre.

»Du spiser altid din grød helt alene oppe på det kolde loft,« sagde Sofus. »Og når du endelig får tid, er den blevet kold,« sagde Mille. »Så i år skulle du have den varm,« sagde Rufus. Sofus havde vist vej op på loftet. Rufus havde båret skålen ned ad trappen i munden, meget, meget forsigtigt. Og Mille havde siddet på kanten og passet på skeen.

Pjok sagde ingenting. Han tørrede øjnene med spidsen af sit skæg. Så grinede han, så huen faldt af. »Det er den bedste julegave, jeg har fået i hundrede år,« sagde han. Og nisser bliver meget, meget gamle, så det siger ikke så lidt.

Så satte de sig alle fire foran den varme ovn, og Pjok spiste sin grød. Han delte selvfølgelig. Et riskorn til Mille. En klat smør til Sofus. Og den allersidste skefuld, den med mest kanel, til Rufus.

Ilden knitrede sagte. Uden for vinduet faldt sneen stille og blødt over hele Kirkevej. Mille krøb ind i Pjoks hue og rullede sig sammen. Sofus spandt, rrr, rrr, rrr. Og Rufus lagde hovedet på poterne og sukkede et stort, mæt hundesuk.

Pjok gabte. Han lænede sig ind mod Rufus' varme pels med skeen stadig i hånden. »Jeg skal bare lige hvile øjnene lidt,« mumlede han.

I morgen var det juleaften, og så ville en lille nisse få travlt. Men lige nu sov han. Varm og mæt og glad, med kanel i skægget.