Min Godnathistorie
Kaninen Konrad sidder i græsset og krammer en kæmpestor gulerod

Godnathistorie

Kaninen og den alt for store gulerod

Kaninen Konrad har fundet en gulerod. Den er større end ham selv. Hvordan skal han dog få den med hjem?

For 2-5 år3 min. at læse højtLæst op af Bitten

Lyt til historien, læst op af Bitten (3:12)

En solskinsdag hoppede kaninen Konrad ud på engen. Hop, hop, hop. Han var sulten. Og der, midt i græsset, stak en gulerodstop op af jorden. Den var stor. Den var meget stor.

Konrad tog fat i toppen og trak. Hiv! Guleroden sad fast. Han trak igen. Hiiiv! Den sad stadig fast. Så satte han fødderne i jorden og trak af alle kræfter. HIIIIIV! Plop! Guleroden røg op, og Konrad røg baglæns og landede på halen. Bum!

Han kiggede på guleroden. Den var orange og blank og lang. Den var længere end Konrad. Den var længere end Konrad med ørerne på! »Den er alt for stor,« sagde Konrad. »Hvordan skal jeg få den med hjem?«

Han prøvede at bære den. Den var for tung. Han prøvede at skubbe den. Den rokkede sig ikke. Han prøvede at trille den. Den trillede, ja. Men den forkerte vej. Lige ned i en vandpyt. Plask!

»Skal vi hjælpe?« spurgte en lillebitte stemme. Det var musen Mia. Og bag hende kom grævlingen Gustav, stor og rund og stærk. »Sikke en gulerod!« sagde Gustav.

Så tog de fat alle tre. Konrad forrest ved de grønne blade, Gustav i midten og Mia bagerst ved spidsen. »En, to, tre ... LØFT!« Og guleroden lettede. Trip, trap, trampe-trap. Hele vejen hjem gik de på række med guleroden over hovedet, som et lille orange tog.

Konrad, Gustav og Mia bærer den store gulerod hjem på række

Men da de kom hjem til Konrads hul, kunne guleroden ikke komme ind ad døren. De prøvede med spidsen først. De prøvede med toppen først. De prøvede på skrå. Den var simpelthen for stor.

Konrad kiggede på guleroden. Så kiggede han på Mia og Gustav. »Ved I hvad,« sagde han. »Måske er den slet ikke alt for stor. Måske er den lige præcis stor nok til tre.«

Så satte de sig i græsset og spiste. Knas, knas, knas, sagde Konrad. Gnav, gnav, gnav, sagde Mia. Og Gustav tyggede langsomt og grundigt, sådan som grævlinger gør. Guleroden blev mindre og mindre og mindre.

Til sidst var der kun en lillebitte stump tilbage. Den var lige præcis stor nok til at komme ind ad døren. Mia og Gustav gik hjem med runde, mætte maver, og Konrad lagde stumpen under sin hovedpude. Til morgenmad.

Så krøb han ned i sin bløde seng af hø, lagde ørerne ned og lukkede øjnene. Og han drømte om gulerødder, selvfølgelig. Små, søde gulerødder, der var lige præcis store nok.

  • Kanin

Lav en godnathistorie, hvor dit barn er helten

Skriv barnets navn, alder og udseende, og lad Kanin være med. Historien bliver skrevet til netop dit barn, med fire illustrerede kapitler og dansk oplæsning, og er klar på cirka 2 minutter. Fra 69 kr.

Flere godnathistorier